Acryl skalprotese

    Menu


En skalprotese er som ordet siger en ekstrem tynd acrylskal, der på forsiden ligner det andet raske og vitale øje.

Det anvendes ofte for at camouflere over et blindt og skæmmende øje. Det er en supertynd kosmetisk skalprotese, der efter montering får dig til at virke mere harmonisk og ensartet i ansigtet.

Skalprotesen bliver sat ind direkte oven på det syge øje, og det kræver ingen forudgående kirurgiske indgreb.

Oftest kræver det lidt tilvænning at bruge en skalprotese, så du starter med at bære den nogle få timer daglig, trapper så tiden op gradvist, indtil du kan tåle at bære skalprotesen hele dagen.

Hvis du ikke bærer skalprotesen, skal den opbevares tørt og støvfrit.
Før isætning igen fugtes protesen lidt.

Fremstillingsproceduren er i store træk det samme som ved de almindelige acrylproteser. Materialet de er lavet af, er det samme acryl, som anvendes til almindelige acrylproteser. Pleje, pasning og hygiejne er næsten det samme som ved acryløjet, og de få afvigelser der er, instrueres du i ved udlevering af skalprotesen.

Skalprotesen kan efter en tid oppoleres til højglans igen.

Behandlingen kan i helt specielle tilfælde suppleres med en kosmetisk brille, som har korrigerende glas med let formindskende effekt på skalprotesesiden.

 


 

Vedligeholdelse
   
Alle filer er i pdf format
 


Eli Garvik - tlf. 21 26 86 03